Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at restriktioner på Starlink og Starshield er ophævet, og at forbindelsen igen kører i den hastighed, Ukraine har brug for.
Det rapporterer Ukrainska Pravda
Ifølge Zelenskyj begyndte hastighederne at komme tilbage i løbet af natten og nåede lørdag morgen et niveau, der kan bruges militært. Han kalder det vigtigt for logistikken ved fronten og for beskyttelsen mod jetdrevne Shahed-droner.
