112 8 timer siden

Brand i lade spærrede landevej

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Søndre Landevej ved Lille Gadegård i Pedersker blev fredag formiddag spærret i begge retninger på grund af en brand i en lade.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 9.41. I første omgang var kun den ene vejbane afspærret, men klokken 10.20 blev vejen lukket helt, mens myndighederne arbejdede på stedet.

Klokken 11.10 blev vejen genåbnet for trafik i begge retninger. Der er ikke oplyst nærmere om brandens årsag eller eventuelle skader.

Læs også Tre mænd dømt for computertyverier for flere hundrede tusinde kroner