Udland 5 timer siden

USA udlover 20 millioner dollar for oplysninger om Irans atomprogram

Af: Mette Sørensen

USA udlover en dusør på op til 20 millioner dollar og tilbyder mulig relokalisering for oplysninger om Irans atomprogram, oplyser det amerikanske militær.

Udenrigsministeriets Rewards for Justice-program giver belønningen til personer, der kan bidrage med viden om anlæg, udstyr og tilknyttet personale, herunder i forskningsmiljøet, eller om bevægelse af disse, skriver US Central Command.

Det amerikanske udenrigsministerium peger i en udtalelse på, at Irans manglende efterlevelse af IAEA’s sikkerhedsforpligtelser har fået agenturet til at miste “kontinuitet i viden” om Irans produktion og lager af nøglekomponenter som centrifuger.

Præsident Donald Trump har gentagne gange sagt, at amerikanske styrker har “tilintetgjort” Irans atomanlæg, og sagde fredag i Kennedy Space Center i Florida, at Iran aldrig vil få et atomvåben.

Læs også Voldsom brand i landsby