nb 1 dag siden

77-årig kvinde afviste at give oplysninger til falsk politimand

Af: Netavisernes Bureau

En 77-årig kvinde fra Hillerød blev onsdag lige før klokken 11 ringet op af en kvinde, der udgav sig for at være fra politiet.

Den falske politimedarbejder kaldte sig Ellen og opgav et medarbejdernummer. Hun fortalte, at en person ved navn Jacob var blevet anholdt, og at kvindens identitet var blevet misbrugt. Derefter spurgte hun ind til kvindens personfølsomme oplysninger.

Kvinden fik en dårlig fornemmelse og afviste at udlevere oplysningerne. Den falske politimedarbejder sagde også, at hun ikke måtte fortælle nogen om opkaldet de næste 48 timer.

:NB:

Læs også 17-årig sigtet for vanvidskørsel – bilen beslaglagt