News Øresund

  • Biotekselskab støttet af Novo-rugkasse laver stor kapitalrejsning

    Biotekselskab støttet af Novo-rugkasse laver stor kapitalrejsning

    For første gang er det lykkedes et firma indskrevet i Novo Nordisk-fondens incubatorforetagende BioInnovation Institute at lave en serie A-kapitalrejsning. (mere…)

  • Sjöstedt slipper ikke Löfven igennem som statsminister – kræver mere indflydelse

    Sjöstedt slipper ikke Löfven igennem som statsminister – kræver mere indflydelse

    Jonas Sjöstedt (V) kommer ikke til at slippe Stefan Löfven (S) igennem til posten som statsminister i en statsministerafstemning under de nuværende omstændigheder. (mere…)

  • Hvert femte Øresundstog har været forsinket i 2018

    Hvert femte Øresundstog har været forsinket i 2018

    Arkivfoto: analogicus / Pixabay

    Kommer et tog mere end fire minutter senere, end hvad tidstabellen oprindeligt viste, medregner Skånetrafiken toget som forsinket. Og det har hvert femte Øresundstog gjort i 2018, viser Skånetrafikens akkumulerede opgørelse fra september.

    Indtil videre svarer det til 4.420 timer forsinkelser i 2018. Det viser tal fra Sveriges nationale myndighed for trafikstatistik, Trafikanalys, der også netop har offentliggjort tal fra tredje kvartal i år. Det viser Skånetrafikens regionale beregning af Trafikanalys’ statistik, skriver Sydsvenskan.

    Til gengæld er kundernes oplevelse af Øresundstogenes punktlighed en del bedre. Her mener 8,5 ud af 10 rejsende, at togene kommer til tiden, viser opgørelsen. Dog er den oplevede punktlighed kun for foråret 2018, og har dermed ikke de mange, ekstraordinære forsinkelser i efteråret in mente.

    Heraf kan blandt andet nævnes, at der d. 14. september var en hest på sporet ved den sydskånske by Skurup, hvilket forsinkede mange tog. Senere på måneden, d. 24., var det i stedet mennesker på sporet i Lund, som forårsagede 11 aflyste afgange. Og d. 28. september var der en omfattende politiaktion i Danmark, hvor politiet måtte lukke Øresundsbron, hvilket aflyste 17 afgange.

    (News Øresund)

  • EU-rapport kritiserer Sveriges ydre grænsekontrol

    EU-rapport kritiserer Sveriges ydre grænsekontrol

    Arkivfoto: Jonatan Svensson Glad (CC BY-SA 4.0)

    Inspektører fra Schengen-samarbejdet fordømmer Sveriges arbejde med at beskytte EU’s ydre grænser. Det afslørede Kvällsposten i september, efter at have fået indsigt i en hemmelig rapport. Nu afslører Sveriges Radio, at kritikken mod Sverige er endnu hårdere end tidligere frygtet – EU-Kommissionen kræver nu at Sverige vedtager tiltag.

    I EU’s grænsesamarbejde Schengen er målet, at medlemsstaterne skal afskaffe alle grænsekontroller mellem Schengen-stater (den indre grænsekontrol), men samtidig foretage strikse kontroller af dem, som rejser ind fra lande uden for EU (den ydre grænsekontrol). I samarbejdet deltager de fleste EU-lande (på nær Storbritannien), EES-landene Norge, Island og Lichtenstein samt Schweiz.

    For at kontrollere om medlemsstaterne holder opsyn med deres ydre grænser, sender EU med jævne mellemrum inspektører ud til Schengen-staterne for at undersøge grænsekontrollerne. I 2017 var det Sveriges tur, og inspektørerne skrev en rapport, som endnu ikke er blevet offentliggjort.

    Dele af rapporten blev dog lækket i medierne tidligere på efteråret. Kvällsposten afslørede, at inspektørerne fordømmer Sveriges kontroller af EU’s ydre grænse. I rapporten skriver de, at Sveriges grænsekontroller er dårligt bemandede, har mangelfulde rutiner og at personalet mangler den nødvendige kompetence og uddannelse. Dette skal ifølge Kvällspostens oplysninger blandt andet have ledt til at tilbagevendende jihadister og rejsende med falske pas ikke blev opdaget, mens personer, der har haft ret til at rejse ind i Sverige, er blevet frihedsberøvet eller afvist.

    Nu afslører Sveriges Radio (Ekot), at kritikken mod Sverige er endnu hårdere, end man tidligere kendte til. Schengen-inspektørerne fordømmer hele det svenske system med grænsekontroller og siger, at der mangler samarbejde mellem politiet, kystvagten, toldvæsnet og Migrationsverket. Desuden mangler personalet på lufthavne, havne og andre grænseovergange tilgang til flere vigtige databaser, hvor de kan søge på personer, som vil rejse ind i landet.

    Sveriges kontroller opfylder ikke EU’s krav, ifølge rapporten, och EU-Kommissionen kræver derfor, at Sverige umiddelbart vedtager de påkrævede tiltag.

    – Jeg vil vente med at bedømme alvorsgraden indtil jeg har set, hvordan rapporten ser ud til slut. Men uanset hvad man vil påpege fra EU-Kommissionens side, er jeg opsat på, at vi skal leve op til kravene, siger Sveriges justitsminister Morgan Johansson (S) til Ekot.

    Svensk grænsepoliti, som Kvällsposten har talt med, kritiserer også den midlertidige indre grænsekontrol mod blandt andet Danmark for ikke at foretage nogle søgninger på personer, der rejser ind i landet, men kun at kontrollere om de har gyldigt ID.

    Sverige fik dispensation fra EU til at indføre denne kontrol i forbindelse med flygtningekrisen 2015, selvom det egentlig strider mod Schengen-aftalen. De indre grænsekontroller har været tidsbegrænsede men er blevet forlængede af flere omgange – seneste forlængelse gælder til og med d. 11. november 2018. I juli 2018 blev den indre grænsekontrol desuden udvidet til at omfatte flere havne og lufthavne end tidligere. Årsagen var, at politiet havde behov for flere beføjelser til at forhindre potentielle terrorister og andre kriminelle fra at rejse ind i landet – til forskel fra 2015 hvor målet var at kontrollere strømmen af flygtninge og migranter.

    (News Øresund – Oskar Madunic Olsson)
    EU-rapport kritiserer Sveriges ydre grænsekontrol

  • Hårde forhandlinger at vente efter det svenske valg

    Hårde forhandlinger at vente efter det svenske valg

    Riksdagen. Foto: politik.in2pic.com (CC BY-SA 3.0)
    40-40-20, sådan ser fordelingen cirka ud mellem rød blok, blå blok og Sverigedemokraterna i det svenske riksdagsvalg. Næsten alle valgdistrikterne er talt op og det står klart at Socialdemokraterna går tilbage, ligeså med Moderaterna. Sverigedemokraterna går frem med omkring 5 procentenheder, men bliver ikke det andet største parti, som mange meningsmålinger havde spået. Partilederne i den borgerlige alliance har alle opfordret Stefan Löfven til at afgå selvom det står lige mellem de to blokke. Men statsministeren mener at han som partileder for det største parti, Socialdemokraterna, skal forhandle om en ny regering. “Uanset hvad valget leder til, så burde denne aften blive til blokpolitikkens begravelse.” sagde han i sin tale på valgnatten.

    Fire partier går frem sammenlignet med sidste valg i 2014

    Sverigedemokraterna går fra 12,9 til 17,6 procent, hvilket er en mindre fremgang end mange af meningsmålingerne har spået i løbet af de seneste måneder. Partiet fastholder dermed sin postiiton som det tredje største parti i Riksdagen og partileder Jimmie Åkesson inviterede Moderaternas Ulf Kristersson til forhandling ved sin tale til partiets valgfest. I Skåne ser det ud til at partiet bliver det største parti i flere kommuner.

    Vänsterpartiet er gået frem fra 5,7 procent til 7,9 procent. Partiet som har været den rødgrønne regerings støtteparti har samlet skuffede vælgere fra netop disse. Partileder Jonas Sjöstedt udråbte sig til en af valgets vindere og udtalte samtidig en tydelig opbakning for Stefan Löfven som statsminister.

    Centerpartiet går frem fra 6,1 procent til 8,6 procent. Partiet har haft medvind i løbet af denne mandatperiode, men valgresultatet er ikke en lige så stor fremgang som meningsmålingerne har vist. Men det er det bedste resultat i 30 år. Partiet har taget tydelig afstand til Sverigedemokraterna, men er gået til valg på en borgerlige allianceregering. ”Det er svært at kåre valgets vindere, men vi er definitivt en af dem” sagde Annie Lööf, Centerpartiets partileder på valgnatten.

    Kristdemokraterna går meget uventet frem fra 4,6 til 6,4 procent. Partiet har ligget under spærregrænsen på 4 procent i flere målinger, men har hentet stemmer i valgkampens slutspurt og er i stedet gået frem med cirka 2 procentenheder.

    Regeringspartierne og Moderaterna går tilbage

    Socialdemokraterna går fra 31 procent i valget i 2014 til 28,4 procent. Tilbagegangen er ikke så markant som meningsmålingerne og de første resultater viste. Statsminister Stefan Löfven har flere gange rakt hånden ud til Centerpartiet og Liberalerna for mere samarbejde over blokgrænsen, hvilket han gentog ved sin tale til partisoldaterne ved valgaftenen. Han klargjorde også at han som partileder for det største parti ikke vil afgå nu på valgnatten.

    Miljöpartiet klarede sig over spærregrænsen på 4 procent. Det har været svært for det lille parti at sidde i regering og længe så det ud til at partiet skulle miste sin plads i Riksdagen. De er gået fra 6,9 procent til 4,3 procent.

    Moderaterna går tilbage fra 23,3 til 19,8 procent. Partilederen Ulf Kristersson sagde i sin tale på valgaftenen, at han vil at statsminister Stefan Löfven skal afgå. Han fremhævede også at han sammen med sine tre kollegaer i den borgerlige alliance skal diskutere resultatet og se hvordan de kan danne en ny regering.

    Liberalerna får et valgresultat som er næsten det samme som i 2014, 5,5 procent. Partiet har også været under spærregrænsen i meningsmålingerne, men har altså beholdt sin plads i Riksdagen. Partileder Jan Björklund fremhævede sin bekymring for at fløjpartierne, Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna, har haft den største fremgang. I forhold til regeringsdannelsen så var han tydelig med, at Stefan Löfven bør afgå og at målet er en allianceregering, men den skal forankres over midten og ikke i samarbejde med Sverigedemokraterna.

    (News Øresund – Thea Wiborg)

    Foreløbigt resultat Riksdagsvalg Sverige(valgresultat 2014)

    Socialdemokraterna: 28,4 (31,0)
    Miljöpartiet: 4,3 (6,9)
    Vänsterpartiet: 7,9 (5,7)
    Centerpartiet: 8,6 (6,1)
    Liberalerna: 5,5 (5,4)
    Moderaterna: 19,8 (23,3)
    Kristdemokraterna: 6,4 (4,6)
    Sverigedemokraterna: 17,6 (12,9)

    Kilde: SVT, Valmyndigheten. Det er foreløbige tal baseret på stemmerne fra 5965 af 6004 valgdistrikter.

  • Boligpriserne i Malmø er steget med op til fem procent hen over sommeren

    Boligpriserne i Malmø er steget med op til fem procent hen over sommeren

    Arkivfoto: martinwilson3 / Pixabay

    Med en gennemsnitspris på 29.497 svenske kroner er prisen på en bostadsrätt steget med fem procent i Stor-Malmø set over de sidste tre måneder sammenlignet de tre måneder forinden. I den centrale del af Malmø er prisen dog kun steget med tre procent i samme periode, hvor gennemsnitsprisen er 30.308 svenske kroner.

    I løbet af en rekordvarm sommer har priserne på bostadsrätter vist en moderat stigning i Malmøområdet. Det viser tal fra Svensk Mäklarstatistik, der er baseret på salg af 23.280 bostadsrätter i perioden maj 2018 – juli 2018. Perioden er herefter blevet sammenlignet med februar 2018 – april 2018. Gennemsnitsprisen på boligerne er desuden kun udregnet på baggrund af salg i juli.

    Ser man på årsudviklingen er tendensen dog nedadgående, hvor både den centrale del af Malmø samt Stor-Malmø har oplevet et prisfald på bostadsrätter svarende til – tre procent. Her er perioden maj 2018 – juli 2018 blevet sammenlignet med maj 2017 – juli 2018.

    Villapriserne i Malmø er også steget hen over sommeren. Med en gennemsnitspris på 3.615.000 svenske kroner er der tale om en mindre stigning på to procent. Dette er baseret på salg af 15.369 villaer i perioden maj 2018 – juli 2018, som herefter er sammenholdt med februar 2018 – april 2018. Gennemsnitsprisen er ligeledes kun baseret på sidste måneds salg. Kigger man på årsudviklingen for villaer i Malmøområdet er priserne dog uforandrede.

    I hele Sverige er prisen på svenske fritidshus steget med fire procent i løbet af august 2017 – juli 2018 set i forhold til samme periode året forinden. Gennemsnitsprisen er 1.648.00 svenske kroner.

    (News Øresund)

    Forklaring:
    Om statistikken
    Statistikken er udarbejdet af Statistiska Centralbyrån på vegne af Svensk Mäklarstatistik, som tager udgangspunkt i mere end 95 procent af samtlige boligsalg foretaget af ejendomsmæglere.

    Bostadsrätter
    Forenklet sagt er bostadsrätter en hybrid mellem den danske ejer- og andelslejlighed.

  • Airbnb vokser i Danmark

    Airbnb vokser i Danmark

    Arkivfoto: TeroVesalainen / Pixabay
    Forrige år valgte cirka 52 millioner turister at overnatte i Danmark. Der er dog ikke blevet taget højde for Airbnb’s udlejninger i den beregning. (mere…)

  • Sveriges regering vil droppe asylsøgendes ret til at bestemme hvor de vil bo

    Sveriges regering vil droppe asylsøgendes ret til at bestemme hvor de vil bo

    Arkivfoto: 12019 / Pixabay
    Asylsøgende i Sverige skal ikke længere kunne bestemme hvor de vil bo, men skal søge om tilladelse, foreslår den svenske regering. Målet er at højne integrationen og mindske problemer med for trange boligforhold i visse områder. (mere…)

  • Svenske Aktietorget planlægger etablering i København i 2018

    Svenske Aktietorget planlægger etablering i København i 2018

    Arkivfoto: Pexels / Pixabay
    Når danske firmaer vælger at børsnotere sig i Stockholm og danske investorer handler danske aktier i den svenske hovedstad er Aktietorgets konklusion klar: det er på tide at åbne en dansk filial. Aktietorgets adm. dir. Peter Gönczi oplyser til News Øresund at målet er at Aktietorget skal være på plads i København i 2018 og helst før sommeren.

    – Vi har som ambition at etablere os i Danmark i 2018 og har til formål at have startet handel med danske virksomheder i danske kroner og helst inden sommeren, siger Peter Gönczi til News Øresund.
    – Vi har allerede de vigtigste tekniske løsninger på plads.
    Der er mange tekniske og juridiske spørgsmål, der skal løses, men vi har et klart billede af at dette vil ske, men juridiske processer kan tage tid.

    Siden 2014 er syv danske virksomheder blevet noteret på Aktietorget i Stockholm, og det danske robotfirma Odico forventes at blive nummer otte. Aktiemarkedet i Stockholm og Sedermera Fondskommission i Malmø er en del af ATS Finans med ca. 30 aktionærer.

    Det er ikke kun danske firmaer og danske investorer som lurer på det svenske aktiemarked, som omfatter et større antal mindre firmaer, småsparere og private business angels end på det danske aktiemarked. I sommer besøgte Danmarks erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) Aktietorget i Stockholm. Da Børsen fortæller at Aktietorget vil etablere sig i København er Brian Mikkelsen positiv.
    ”Det er en rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig god nyhed. Det er et vigtigt mål for mig, at vi får styrket aktiekulturen. Hvis og når Aktietorget kommer til Danmark, så vil det være en stor gevinst for danske virksomheders vækstambitioner”.

    I sidste måned blev der også lavet en politisk overenskomst i Danmark om at indføre en aktiesparkonto hvor værdistigningen beskattes med 17 procent per år fra 2019. Aktiesparkontoen har dog et max på 50.000 kroner som forhøjes til 200.000 kroner frem til 2022. Aktiebeskatningen er højere i Danmark hvor aktiegevinster over 52.900 kroner per år beskattes med 42 procent og lavere gevinster med 27 procent.

    Peter Gönczi tror ikke at det nye aktiesparekontoen med et max alene kommer til at skabe lige så stor interesse for aktieinvesteringer i Danmark som der er i Sverige.

    – Det vigtige med det danske aktiesparekonto er ambitionen fra Brian Mikkelsen og Erhvervsministeriet. At man har forstået at man kan drage nytte af at aktiemarkedet fungerer lige godt i Danmark og Sverige. Der er flere skridt som skal tages i Danmark, men det sætter en agenda. (News Øresund)