Skørt og viralt

33-årige Betine Street Mølgaard har en lang liste af ting, der kan tænde hende af, når hun spiser sammen med andre.

– Det værste er indvendige smaskelyde. Jeg mister fuldstændig appetitten og kan ikke fokusere på andet end lyden, siger hun til Søndagsavisen.

I andre dele af verden er det næsten uhøfligt ikke at give kropslydene fuld skrue, både når man indtager maden og bagefter. Sådan er det ikke i Vesten, hvor lyde, der minder os om kroppen, er tabubelagte.

– Der er meget snak om, at vi bliver overstimuleret, og at vi stræber efter renhed, puritanisme og stilhed, og derfor kommer spiselydende til at virke ekstra forstyrrende, forklarer Susanne Højlund lektor i antropologi på Aarhus Universitet.

Betinna Street Mølgaard siger aldrig noget til folk, der spiser grimt.

– Det er jeg alt for genert til. Jeg bliver bare i det, selvom jeg mister appetitten. For hvis jeg rejste mig, ville folk jo undre sig over det, og det er jeg slet ikke modig nok til, siger hun.

Takt og toneekspert Sanne Udsen mener, at man skal afholde sig fra at rette på andre, med mindre at det er ens børn eller partner. Det er ikke pænt at bringe andre i forlegenhed.

– Det er langt mere personligt at kommentere folks kropslyde, som de måske ikke er bevidste om, er til gene for andre, end at påpege, at folk har spinat mellem tænderne, hvilket jo tydeligvis er en fejl, siger hun til Søndagsavisen.

Det generer os, når vi spiser med andre
Folk, der smasker 69 %
Folk, der bøvser 69 %
Folk, der spiser grimt 55 %
Folk, der slubrer 51 %
Folk, der kritiserer maden 38 %