Nicklas Bendtner blev dagens helt, da han onsdag aften sikrede det danske landshold sejren over gæsterne fra USA under træningskampen i Århus.
Amerikanerne kom bedst fra start, men fik ikke de store målchancer. Efter et kvarterstid, var de danske spillere ved at være varmet op og både Bendtner og Eriksen fik enkelte muligheder.
Men så slog amerikanerne til. Jozy Altidore fik med lidt hjælp bolden i det danske mål til 0-1. Det fik det danske landshold til at gå lidt i stå, men så udlignede Bendter til 1-1 efter et fint spil inden af Jakob Poulsen, Daniel Wass og Lasse Vibe.
Efter pausen havde danskerne ganske godt styr på spillet, men det lykkedes alligevel Aron Johannsson i 66. minut at komme ind mellem forsvaret og bragte dermed USA foran 1-2.
Med omkring 10 minutter tilbage af kampen udlignede Nicklas Bendtner til 2-2 efter et forsvarsfejl hos amerikanerne, som gjorde Bendtner helt fri.
Danmark var tilbage og havde styr på kampen. I kampens overtid sendte Christian Eriksen en lang aflevering frem mod Bendtner, der bankede forbi den amerikanske keeper Rimando til slutresultatet 3-2. Og dermed havde Nicklas Bendtner scoret hatrick for Danmark.