Obduktionsrapport: 14-årige Alma blev druknet

af

Den kun 14 år gamle Alma Gabriela Knutsen døde af drukning. Det bekræfter lokale myndigheder i Søgne, Norge.

Alma Gabriela Knutsen blev fundet død ved Søgneeleven lørdag d. 29. august. Dagen før var hun blevet meldt savnet. Til at starte med, havde politiet ikke mistanke om der var sket noget kriminelt, men den videre efterforskning viste det modsatte.

En 14-årig dreng tilstod torsdag, at han havde dræbt Alma Gabriela Knutsen og ifølge en talsmand fra det lokale politi, skulle der have været uoverensstemmelser mellem de to, inden drabet fandt sted.

– Den foreløbige obduktionsrapport konkluderer at pigen døde af drukning. Det er også konklusionen efter den 14 år gamle dreng har erkendt at han tog livet af hende, siger lensman Terje Pedersen fra Søgne og Sogndalen lensmandskontor til norsk tv2.

Ifølge vg.no var det SMS’er, som den 14-årige dreng havde sendt til Alma Gabriela Knutsen, der førte politiet på sporet af den unge gerningsmand. Han blev torsdag anholdt på vej til skole og erkendte kort efter drabet. Han har samarbejdet med politiet og blandt andet vist dem gerningsstedet.