Peter Christensen ny forsvarsminister

,

af

Peter Christensen  er fra i dag ny forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Foto: Folketinget.
Peter Christensen er fra i dag ny forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Foto: Folketinget.
Det blev tidligere folketingskandidat for Venstre Peter Christensen, som statsministeren bad om, at overtage posten som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde efter Carl Holst.

Klokken 11.00 præsenterede statsministeren Peter Christensen for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim på Amalienborg og senere i dag får Peter Christensen overdraget Forsvarsministeriet af den afgående forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Carl Holst klokken 13.30 i Forsvarsministeriets kantine.

Peter Christensen var medlem af Folketinget fra 2001-2015 og skatteminister fra 8. marts til 3. oktober 2011. Han har tidligere blandt andet været finanspolitisk og skattepolitisk ordfører samt politisk ordfører.

Carl Holst valgte tirsdag at trække sig som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde oven på den senere tids omtale af hans brug af Christian Ingemann Nielsen som valgkampsmedarbejder, betalt af Region Syddanmark.