I dag starter retssagen mod en 25-årig familiefar, der er tiltalt for flere voldtægter af unge kvinder i København. Det skriver Jyllands-Posten.dk.
Den 25-årige, der har både kone og børn, skal angiveligt have voldtaget flere kvinder, som var enten på vej til eller fra byture. Manden skal enten have tilbudt kvinderne et lift eller tvunget dem ind i sin bil. Hvorefter han har voldtaget dem.
Voldtægterne fandt sted fra sommeren 2014 til februar i år.
Den 25-årige nægter sig skyldig, men der er fundet DNA spor fra to af ofrene og en af kvindernes handsker i hans bil, skriver Jyllands-Posten.dk.