To personer blev dræbt, da en spøgelsesbilist i nat kørte frontalt ind i en bil på motorvej E45 nord for rasteplads Himmerland.
Klokken 04.17 modtog Nordjyllands Politi oplyserninger om, at der kørte en spøgelsesbilist mod syd ad E45 i det nordgående spor. Spøgelsesbilisten var kørt på motorvejen ved Øster Uttrupvej.
Politiet sendte flere patruljer til motorvejen og vejdirektoratet advarede via radioen om spøgelsesbilisten.
Der indløb flere opkald om spøgelsesbilisten via alarm 112 og klokken 04.30 skete der en frontal påkørsel mellem spøgelsesbilisten og en personbil nord for rasteplads Himmerland.
Ved uheldet skete der kraftigt materielskade. Føreren af den bil der kørte i nordlig retning – en 45-årig mand fra Gjøl-området – afgik ved døden ved påkørslen og hans bil brød i brand på stedet. Føreren var fastklemt i bilen.
Føreren af spøgelsesbilen – en 25-årig mand fra Tårs – afgik ligeledes ved døden ved påkørslen og bilen endte i autoværnet hvor føreren var fastklemt i bilen.
Motorvejen blev straks spærret og brandvæsen, vejhjælp og politi og ambulancer og læge hastede til stedet.
Pga. skadernes omfang og branden var det ikke muligt at frigøre de omkomne på stedet hvorfor bilerne blev bragt til Aalborg – hvor personerne blev frigjort fra bilerne.
Motorvejen blev afpærret mens rednignsmandskabet arbejdede på stedet og først åbnet igen klokken syv i morges.
Nordjyllands Politi oplyser, at de pårørende til de omkomne er underrettet.
Vis større kort