Mindst 25 omkommet i brand i natklub

af

Mindst 25 personer er omkommet i en eksplosionsbrand på en natklub i den rumænske hovedstad Bukarest. Det skriver BBC News.

Op mod 400 mennesker var i natklubben Colectiv, hvor der blev afholdt rockkoncert.

Nyhedsorganisationen BNO News, rapporterer, at mindst 27 er omkommet og mindst 180 personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Den rumænske præsident Klaus Iohannis har på Facebook givet udtryk for sympati med de ramte familier:

– Jeg er rystet og dybt bedrøvet over den tragiske begivenhed, der er sket i aften i centrum i hovedstaden. Det er en meget trist tid for os alle, for vores nation og for mig personligt.

– Jeg vil gerne udtrykke min fulde medfølelse og solidaritet over for familierne til dem, der er berørt af denne tragedie, skriver præsidenten.