Der er mistanke om, at der var spiritus indblandet, da en bil sent tirsdag aften i en soloulykke påkørte et vejtræ på Hobyvej i Dannemare på Lolland.
Der var to personer i bilen – en VW Vento – da den ramte træet og begge kom slemt til skade ved uheldet.
Politiet mistænker bilens fører, en 29-årig lokal mand, for at være påvirket af spiritus. Han fik derfor udtaget en blodprøve, da han og den 35-årige mandlige passager blev behandlet for deres skader på sygehuset i Nykøbing F.