Russerne bruger 45 minutter på at markere nytåret

ericspaete / Pixabay
ericspaete / Pixabay

I gennemsnit bruger russerne 45 minutter på at fejre nytåret. Det viser tal fra det russiske søgeselskab Yandex ifølge det statsejede nyhedsmedie Sputniknews.com.

Tallene viser, at den statistiske gennemsnitsindbygger i Rusland, der er på internettet, kun bruger 45 minutter på mødet med det nye år. Fem minutter før midnat falder mængden af forespørgsler drastisk. 40 minutter senere er trafikken genoprettet.

Russerne bruger dog generelt ikke internettet særlig meget den 31. december. Tal fra 2014 viser, at der den dag blev foretaget 25% færre forespærgelser end på fridagende i måneden op til og 35% færre end på hverdage.

Ifølge Sputniknews.com drejer de fleste forespørgsler den 31. december sig om selve nytåret, herunder lykønskninger, opskrifter på festmad, horoskoper for det kommende år samt nytårsfilm.