18-årig fængslet efter indbrud

af

En 18-årig mand fra Haslev blev i et retsmøde søndag varetægtsfængslet frem til den 3. februar, sigtet for indbrud.

Den unge mand blev anholdt sammen med tre andre søndag klokken 00.22 i Jernbanegade i Haslev.

Politiet havde kort forinden fået en anmeldelse om, at en bil kørte råddent, og der var at højlydt skænderi i gang i en baggård i Jernbanegade. Da betjentene ankom til stedet, var der tre mænd i alderen 18-20 sammen med en 17-årig kvinde, og den bil, der holdt på stedet, viste sig at være stjålet umiddelbart forinden i forbindelse med et indbrud i et hus på Dyssevej i Kongsted. I bilen lå der også flere tyvekoster, som stammede fra indbruddet.

Den 18-årige blev sammen med en 19-årig mand fra Køge taget med til politistationen i Næstved, men den 19-årige blev løsladt igen søndag formiddag.

De to andre – en 20-årig mand og den 17-årige kvinde, som begge er fra Køge, blev løsladt efter afhøring på politistationen i Haslev.