Onsdag aften er der udbrudt brand i en tank med palme olie på Møllebugtsvej på Fredericia Havn. To personer er kørt på skadestuen.
I forbindelse med branden udvikles der en del røg, som driver ud over vandet. Dog skal man holde sig inden døres og lukke døre og vinduer hvis man er i røgfanen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Branden er opstået i en tank med palmeolie som er revnet.
Politiet oplyser, at to personer er kørt på skadestuen for undersøgelser, dog ingen mistanke til at de er kommet alvorlig til skade.
Fare for eksplosion
Ved midnatstid blev der varslet med sirener og gennem medier på grund af risiko for en eksplosion, som gør at færden og ophold udendørs kan være farlig.
Advarslen vedrører borgere i Fredericia indenfor området, afgrænset af Søndermarskvej, Snoghøj Landevej i krydset med Erritsø Bygade.
Beboerne i det berørte skal gå inden døre , samt holde døre og vinduer lukkede og skal endvidere undlade at opholde sig i rum, der vender mod Fredericia Havn. Når faren er overstået vil der blive afvarslet ved brug af sirenesignal, oplyser politiet.