Der er kommet markant færre skoler, hvor andelen af børn af udenlandsk herkomst er over 40 procent. I 2009 var det gældende i 64 skoler, i 2015 var det faldet til 45. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet, skriver Søndagsavisen.

Udvikling er positiv, mener professor i pædagogik, Niels Egelund.

– Når man kommer over 40 procent, går det ned af bakke med sprogfærdigheder og integration. Kommer man over 50 procent, går det virkelig nedad bakke. Så lærer de simpelthen mindre. Så det her er en positiv udvikling, siger Niels Egelund til Søndagsavisen.

Der findes dog stadigvæk mindst ti skoler i Danmark, hvor andelen af børn med udenlandsk herkomst er mere end 65 procent, og der er stadigvæk fem, hvor det er mere end 84.

– Det går både ud over de tosprogede og etnisk danske børn. Man får altså en væsentlig lavere karakter, end man ville have fået, hvis der havde været flere etnisk danske børn på skolen, siger Niels Egelund.

Statsministeren har indkaldt til forhandlinger om at styrke integrationen, og SF har nu foreslået, at der skal være et loft på 30 procent for, hvor mange tosprogede der må være på en skole.

– Vi har fået 10.000 flygtninge sidste år, så hvis vi ikke er på forkant med udviklingen, risikerer vi at gå tilbage til det, vi har set tidligere, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Det skal blandt andet ske ved at køre elever til andre skoler i busser og ændre på skoledistrikter. Men det forslag skyder Pia Allerslev, børne- og ungeborgmester i Københavns kommune, ned.

– ”Hvordan skal vi sende 70 procent af eleverne til et andet skoledistrikt og så sende 70 procent den anden vej?, spørger hun, og forklarer, at der ganske enkelt skal stilles højere krav:

– Jeg tror, vi i mange år har været alt for søde. Vi skal se de tosprogede som videbegærlige børn og stille højere faglige krav til dem, siger hun.