13 personer menes at være omkommet efter et helikopterstyr fredag ved øen Turøy ved Bergen i Norge.
Ifølge Bergens Tidende var det en helikopter fra firmaet CHC Helikopter Service, som styrtede ned. Ombord var 13 personer – 11 nordmænd, en brite og en italiener. Bergens Tidende skriver, at 11 personer var fundet omkommet, da redningsaktionen formelt sluttede klokken 17.
Helikopteren styrtede ved middagstid, da den var på vej til Bergen fra oliefeltet Gullfaks B. Ifølge vidner, skal rotoren være røget af og derefter skal helikopteren være styrtet mod jorden.
Helikopterens skrog blev fundet under vand på ca. 6 meters dybde, mens rotoren er blevet fundet på klippeøen.