Indland 10 år siden

Danmark og Sverige forlænger grænsekontrollerne til november

Af: News Øresund

Europa-Kommissionen og EU’s ministerråd har godkendt ønsket fra Danmark, Sverige, Tyskland, Norge og Østrig, om at få lov at opretholde den midlertidige grænsekontrol i seks måneder. Danmark har derfor forlænget grænsekontrollen mod Tyskland til den 12. november, mens Sverige forlænger grænsekontrollen til den 11. november.

I en pressemeddelelse fra Udlændinge-, integrations- og boligministeriet meddeles det at Danmark forlænger grænsekontrollen mod Tyskland til 12. november 2016. Beslutningen blev muliggjort af at Europa-Kommissionen og EU’s ministerråd imødekom et ønske fra Danmark, Sverige, Tyskland, Norge og Østrig om tilladelse til at forlænge grænsekontrollerne. I stedet for, som tidligere, at forlænge med en måned af gangen, kan landene nu beslutte at forlænge i op til seks måneder.

Sveriges indenrigsminister Anders Ygeman (S) meddeler i en pressemeddelelse at Sverige torsdag beslutter forlængelsen af grænsekontrollen frem til 11. november 2016. (News Øresund)

lightning, storm, arizona, monsoon, lightning storm, electricity, nature, blue sky, weather, sky, rain, energy, bolt, power, strike, thunder, charge, powerful, blue, dark clouds
Læs også DMI: Risiko for skybrud og torden