Brøndby fans overfaldt tysk fan – nu søger politiet vidner til overfaldet

af

Torsdag aften blev en 20-årig tysk fan overfaldet af en gruppe Brøndby fans efter UEFA cup kampen mellem Brøndby IF og Hertha Berlin på Brøndby stadion.

Den tyske fan fulgtes med sine 3 venner, da en gruppe på 7-9 yngre Brøndby fans råbte efter dem. Tyskerne råbte igen, hvorefter gruppen af Brøndby fans gik til angreb. Den 20 årige blev herunder skubbet omkuld og sparket flere gang i hovedet. Den 20 årige mistede bevidstheden og blev efterfølgende bragt til RH traume med skader i hovedet. Hans endelige tilstand er endnu ukendt.

Flere personer var vidner til overfaldet og råbte gerningsmændene an, hvorefter disse tog flugten. Overfaldet skete ca. kl. 23.25 på parkeringsrække 13 ved Brøndby stadion.

Københavns Vestegns politi vil meget gerne i kontakt med vidner, der overværede episoden, eller har kendskab til gerningsmændenes identitet. Københavns Vestegns politi kan træffes på tlf. 43861448.