Søndag aften blev politiet kaldt ud til en adresse i Kettinge på Als, hvor far og søn var kommet i slagsmål.
Da politiet ankom til stedet, kunne man konstatere, at den 63-årige far havde fået livstruende skader i hovedet og han blev derfor fløjet til Odense Universitetshospital. Politiet oplyser, at den 63-åriges tilstand fortsat er meget kritisk.
Den 63-åriges søn blev anholdt på stedet.
Sønnen, en 34-årig mand, vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg sigtet for drabsforsøg på sin far.