Indland 10 år siden

Politiaktion på Vestegnen i sag om mulig frihedsberøvelse og mishandling

Af: Rolf Larsen

Mandag gennemførte Københavns Vestegns Politi en større politiaktion på Vestegnen i en sag, som politiet er meget tilbageholdende med at oplyse om.

I en kortfattet pressemeddelelse udsendt mandag aften hedder det:

“Københavns Vestegns Politi gennemførte i dag en større politiaktion i Ballerup i forbindelse med en sag om mulig frihedsberøvelse og mishandling af en yngre mand fra det kriminelle miljø på Vestegnen, hedder det i en meget kort fattet pressemeddelelse.

På grund af fortsat efterforskning, kan politiet ikke kommentere sagen yderligere for nuværende.”

Ekstrabladet.dk skriver, at aktionen foregik ved Hedeparken i Ballerup og den startede allerede tidligt i nat. Senere på dagen rykkede Københavns Vestegns Politi Laurentsvej, hvor rockergruppen Satudarah holder til.

Om aktionen i Hedeparken skriver Ekstrabladet.dk, at der var tungt bevæbnet politi tilstede i området og kriminalteknikere, som bar effekter ud af en lejlighed.

Om aktionen i Hedeparken og på Laurentsvej hænger sammen, har Ekstrabladet.dk ikke kunnet få svar på fra Københavns Vestegns Politi.

Læs også Nyt studie: Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression