Aktivister er trængt ind på Nordjyllandsværket: Vi holder værket lukket så længe vi kan

Foto: KlimaKollektivet.
Foto: KlimaKollektivet.

En gruppe aktivister, der kalder sig KlimaKollektivet, er lørdag morgen trængt ind på Nordjyllandsværket i Aalborg og truer med at holde værket lukket “så længe vi kan”. Det rapporterer Netavisernes Bureau.

Aktivisterne trængte ved 9-tiden ind på værket, hvor de efter eget udsagn er trængt ind til transportbåndet hvor de blokerer for tilførsel af kul til værket.

Ifølge et Facebook-opslag fra KlimaKollektivet kræver aktivisterne, at Aalborg Kommune, der ejer værket, stopper med brugen af kul og lukker værket.

Ni personer er blevet anholdt i forbindelse med aktionen.