Skolelever syge af vingummibamser

Arkivfoto: Hans / Pixabay
Flere elever er blevet syge efter at have spist vingummibamser. Det rapporterer tv-stationen NBC 5 Chicago.

Det er elever på Naperville North High School, der har fået det dårligt efter at have indtaget de farverige bamser.

Elever der følte sig syge og dårlige blev behandlet på skolens sygeplejeklinik, mens andre blev bragt til det lokale hospital.

Blandt symptomerne var bl.a. hurtigt hjertebanken, tør mund og svimmelhed. Elever har fortalt myndigherderne, at vingummibamserne muligvis var overtrukket med en form for flydende cannabis.

En 17-årig elev er blevet anholdt i sagen, men politiet efterforsker fortsat sagen.