Karup Lufthavn hedder ikke længere Karup Lufthavn.
Lufthavnen skiftede i dag navn til Midtjyllands Lufthavn. Det skete i forbindelse med en ‘navngivningsfest’, hvor også H.K.H. Prins Joachim deltog.
Flyvevåbnet demonstrerede materiel – bl.a. var der overflyvning med F16 jagerfly og så var der papirfly-konkurrence, musik og underholdning med trylleri og balloner.
I dagens anledning var der udskrevet en kagekonkurrence med temaet ‘luftfart’, som Timm Vladimir var dommer i.
Området blev etableret af de tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig og efter besættelsen overtog englænderne fyvepladsen indtil Flyvevåbnet blev oprettet i 1950 og stedet blev til Flyvestation Karup.
I 1965 blev der også plads til civilflyvning fra det, der blev Krarup Lufthavn. I 1991 blev den nuværende terminalbygning opført. Ni kommuner ejer lufthavnen, det er Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg Kommune.