En 25-årig mand blev tirsdag aften klokken 18.45 udsat for røveri på Banegårdspladsen i Aarhus.
To mænd trak ham ind i en baggård, hvor de slog og sparkede ham, herunder med et alubat, og stjal hans telefon, et mindre pengebeløb, pung med personlige papirer, cigaretter, en mørkeblå vest og hans Nike sko.
De to røvere beskrives som:
A: Mellemøstlig af udseende, 30-35 år, almindelig af bygning, brun i huden og med sort kort hår. Han var arret i ansigtet og gul i det hvide omkring øjet, der var mørkt. Han var “ond i blikke”. Han havde karseklippet kort hår og lidt ødelagte fortænder. Han var iført lyseblå dynejakke, mørke bukser og lysegrå hættetrøje.
B: Mellemøstlig af udseende, 25-27 år, almindelig af bygning og brund i huden. Han havde kort, sort hår, karseklippet i siden, kort “slikagtigt” hår på toppen. Han havde store, sammengroede øjenbryn, lidt mundskæg og lidt skæg på hagen. Han havde muligvis ørering i det ene øre. Han var iført skaljakke, sort hættetrøje, sorte joggingbukser og sorte sko. Han medbragte et alubat.
Østjyllands Politi oplyser, at man efter anmeldelsen søgte i området med hunde, men det gav ikke noget resultat.