
Den sydafrikanske musiker og sangskriver Johnny Clegg er død.
Johnny Clegg blev i sær kendt uden for sit hjemland med albummet Third World Child, som han indspillede med sit band Savuka. På albummet, der udkom i 1987, er også nummeret “Asimbonanga (Mandela)” der handlede om den dengang fængslede sydafrikanske anti-apartheid forkæmper Nelson Mandela og andre anti-apartheid kæmpere. På dette tidspunkt var kampen mod apartheid spredt til det meste af den vestlige verden. I februar 1990 blev Mandela løsladt, da havde han siddet i fængsel i mere end 27 år som politisk fange.
Johnny Clegg begyndte at interessere sig for traditionel zulu-musik i teenagealderen, hvor han opsøgte musikere, som kunne undervise ham, og har i sine kompositioner blandet netop zulu med keltisk musik og rock. Han har modtaget flere priser for sin musik.
Clegg fik konstateret kræft i bugspytkirtlen i 2015. Han døde i dag sit hjem i Johannesburg. Han efterlader sig konen gennem 31 år, Jenny og deres sønner Jesse og Jaron.
Han blev 66 år.


