Påhængsmotorer stjålet fra både

Arkivfoto: contratempo / Pixabay

Flere både i Mariager er i løbet af weekenden blevet udsat for tyveri.

Nordjyllands Politi oplyser, at der er blevet stjålet påhængsmotorer fra fire både tilhørende forskellige ejere. Flere af motorerne var låst fast med lås, men de var alle brudt op.

Tyveriet er sket mellem lørdag kl. 11.30 og søndag kl. 06.10 i nærheden af Daniavej i Mariager.

Politiet hører gerne fra folk, som har sæt mistænkelig færden ift. både i nærheden af Daniavej i Mariager. Politiet kan kontaktes på telefon 114.