Politimand ramt af skud under øvelse

I forbindelse med en øvelse i Aabybro blev en polititjenestemand ramt af skud i benet. Det oplyser Nordjyllands Politi.

Polititjenestemanden er uden for livsfare.

Der var tale om en utilsigtet skudafgivelse.

Sagen behandles nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Affyrede skud i politistationens våbenrum
Sagen fra Aabybro er ikke den eneste sag, hvor en polititjenestemand undesøges i forbindelse med vådeskud, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger i øjeblikket.

Onsdag i sidste uge havde en polititjenestemand affyret et vådeskud fra et våbenrum på politistationen i Horsens. Skuddet var gået igennem en rude i et vindue, som vendte ud mod offentlig vej.

Ingen personer blev ramt af skuddet.