Politiet rykkede tirsdag aften kort før klokken 21 talstærkt ud til Frydenlundscentret i Aarhus V efter en voldsom episode, hvor en ung mand blev stukket i låret med en kniv.
En gruppe unge mænd var løbet ind i centret og her var en 18-årig mand blev stukket i låret med en kniv. Han pådrog sig overfladiske sår. To andre blev ramt af peberspray.
I forbindelse med politiets efterforskning blev en 16-årig dreng anholdt og sigtet for grov vold. Østjyllands Politi vurderer, at knivstikkeriet er en del af nogle interne stridigheder mellem to grupper af unge mænd.
Episoden fik politiet til at øge patruljeringen i området omkring Frydelundscentret og det vil også fortsætte i den kommende tid.


