Fem personer er blevet bragt til hospitalet i forbindelse med en brand i en lejlighed i Rønne på Bornholm. Det skriver det lokale medie Bornholm.nu.
Brandvæsnet blev tilkaldt kl. 16.11 og da brandfolkene nåede frem til stedet var der ild i en lejlighed på 1. sal. Røgen spredte sig til tagetagen.
Fem personer er bragt til hospitalet til undersøgelse for røgforgiftning. Den ene af de fem er blevet fløjet til Rigshospitalet i København.
En hund og to katte er blevet tilset af en dyrlæge.
Efter en lille time var branden under kontrol.
Opdateret kl. 20.05


