Forladt hus i brand

Ved halv tre-tiden i nat blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i et forladt hus på Kalmargade i Aarhus N.

Da politiet kom frem til stedet stod der store flammer fra husets førstesal, og brandvæsnet var allerede i fuld gang med slukningsarbejdet. Der var umiddelbart ingen personer i huset, og der er heller ikke nogen personer tilmeldt adressen.

Da huset ligger for sig selv på en byggegrund, var der umiddelbart ingen fare for, at ilden kunne sprede sig. Branden var dog så omfattende, at brandvæsnet måtte rive taget og gavlen af huset, for at få slukket det hele.

Politiets teknikere har senere på dagen set nærmere på huset for at finde frem til brandårsagen, men der er indikationer på, at der kan været tale om en påsat brand.