Regeringen har sammen med et bredt flertal af Folketingets partier indgået en aftale, som skal give hurtigere udbetaling af hjælpepakken for faste omkostninger. Samtidig styrkes kontrollen på området.
Den nye aftale, som skal sikre hurtigere udbetaling af kompensationsordningen for faste omkostninger og samtidig styrke indsatsen mod svindel med hjælpepakkerne, er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet.
-For mange virksomheder har corona-krisen sat dybe spor, og ikke af den gode slags. Jeg ved, mange har akut brug for hjælp, og derfor vil regeringen nu sammen med et bredt flertal af Folketingets partier sørge for, at vi får hjælpen til f.eks. tunge poster som husleje ud endnu hurtigere. Det håber jeg, vil give ekstra ro i maven der, hvor regningerne hober sig op, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) og fortsætter:
-Samtidig styrker vi nu indsatsen mod svindel med hjælpepakkerne endnu mere, end vi allerede har gjort, som modvægt til den hurtigere udbetaling. Det er en hårfin balance at få udbetalt pengene så hurtigt som muligt, og samtidig sikre at pengene ikke ender i de forkerte hænder. Heldigvis oplever vi, at langt de fleste virksomheder viser ansvar og følger reglerne.
Tilsammen forventes tiltagene at reducere sagsbehandlingstiden og styrke kontrollen betragteligt. I øjeblikket er sagsbehandlingstiden på ordningen for faste omkostninger på under to uger.
Aftaleparterne er blevet enige om følgende:
- En fast track-løsning, hvor virksomhederne hurtigt kan få udbetalt kompensation for de omkostninger, de nemt og enkelt kan dokumentere, som f.eks. lejekontrakter.
- Øget brug af straksbehandling. Dermed kan en række oplysninger i ansøgningen om kompensation for faste omkostninger lægges til grund for udbetaling uden yderligere indledende kontrol.
- Der udarbejdes en digitaliseret revisorerklæring, så revisor skal anvende en fast skabelon i forbindelse med virksomheders ansøgning om kompensation for faste omkostninger.
- Der etableres en whistleblower-ordning, som giver medarbejdere, virksomheder, organisationer mv. mulighed for at indberette oplysninger om muligt svig.
- Der nedsættes en ekstern ekspertgruppe, der får til opgave at afdække, hvilke former for svig hjælpepakkerne åbner for, og hvilke yderligere typer kontrol, der kan være effektive i den henseende.
- Der nedsættes et brugerpanel bestående af virksomheder, der er i målgruppen for kompensationsordningerne. Panelet skal rådgive om, hvorledes svindel og svig i kompensationsordningerne kan undgås.
- Endelig får Erhvervsstyrelsen øget mulighed for at inddrage specialister i de mest komplicerede sager.
Kilde: Erhvervsministeriet.