Mandag aften ved 19.30-tiden kørte en patrulje fra Østjyllands Politi til Kvickly i Risskov, hvor personalet havde tilbageholdt en 60-årig mand.
Manden havde taget to tomme vinkasser og fyldte dyre vinflasker bagerst i dem, hvorefter han tog 2 flasker billig vin og placerede forrest. Da den 60-årige kom til kassen, tog han én af de billigere vine fra hver kasse op på båndet, således at han betalte i alt 1.103 kr. for lidt for vinene.
Den 60-årige blev sigtet for butikstyveri, men nægter forholdet.


