En 45-årig mand er blevet sigtet i forbindelse med en brand i en trælænget stråtægt ejendom natten til tirsdag.
Politi og brandvæsen blev klokken 04.30 kaldt ud til en brand i i en trelænget gård med stråtag på Arnøje Bygade i Arnøje på Stevns.
Det viste, at der var brand i den ene af de tre længer, hvor der var meterhøje flammer ved politiets ankomst.
Beboerne havde reddet sig selv ud, og længen blev brugt til kontorformål, så ingen dyr var i fare.
Det lykkedes brandvæsnet at begrænse branden til den ene længe, som dog brændte ned.
Beredskabsstyrelsen assisterede med en kran i forbindelse med brandslukningen.
I forbindelse med afhøring af ejendommens beboer – en 45-årig mand – fik politiet oplysninger om, at han havde brugt en ukrudtsbrænder langs bygningen i løbet af dagtimerne. Politiet anser det med overvejende sandsynlighed, at ukrudtsbrænderen kan være årsagen til brandens opståen, og vurderer i øvrigt, om der måtte være grundlag for at sigte den 45-årige for manglende forsigtighed ved brugen af ukrudtsbrænderen.


