Indland 6 år siden

Ung knallertkører troede han kunne køre fra politiet

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

En civil politipatrulje blev fredag kl. 15.15 opmærksom på en knallert som kørte væsentligt hurtigere end det tilladte ad Skovmøllevej i Hadsten.

Da patruljen gentagne gange forsøgte at standse knallerten, endte det med, at en politiassistent fik fat i føreren. Han standsede heller ikke her, men kørte videre, mens politiassistenten hang efter knallerten. Kort efter kørte knallerten ned i en grøft, og føreren – en 16-årig dreng – blev anholdt.

Ved standsningen pådrog politiassistenten sig skader i skulder og nakke, mens føreren slap uskadt.

Drengen blev fundet i besiddelse af en mindre klump hash og blev sammen med adskillige sigtelser for overtrædelse af færdselsloven også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han blev løsladt efter afhøring.

Læs også Ballademagere smidt ud af flere beværtninger i Randers