112 5 år siden

Amok på herberg: Mand sigtet for vold mod ansat og politiet

Af: Rolf Larsen

En 56-årig mand fremstilles søndag i grundlovsforhør efter han lørdag eftermiddag overfaldt en ansat på et herberg i Aarhus.

Ifølge Østjyllands Politi bad den ansatte den 56-årige om at få styr på sin hund, det resulterede i, at han skubbede og kradsede den ansatte på halsen.

Episoden fandt sted ved 15-tiden og da politiet kom frem for at anholde manden, satte han sig imod og sparkede ud efter politiet. Han blev derfor også sigtet for vold mod tjenestemand.

Læs også Kræver gademusikant fængslet og udvist