En større redningsaktion blev sent torsdag aften kl. 22.30 sat i gang, da nogle ravfiskere blev fanget af tidevandet ved Blåvandshuk.
Det oplyser Forsvarskommandoen.
Både forsvarets redningshelikopter fra Skrydstrup, Esbjerg Redningsstation, en akutlægehelikopter, politiet og det lokale beredskab var sat ind i redningsaktionen.
Det lykkedes det lokale beredskab at undsætte de nødstede ved hjælp af en gummibåd, og få dem ind i god behold.


