Stephanie Lose vender tilbage

Efter at have været fungerende økonomiminister vender Stephanie Lose (V) nu tilbage til rollen som Regionsrådsformand.

Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Stephanie Lose genindtræder pr. 1. august.

Regionsrådet i Region Syddanmark blev orienteret om Loses tilbagevenden på rådets møde mandag.

Bo Libergren (V) har fungeret som regionsrådsformand mens Stephanie Lose var væk. Ved hendes genindtræden stopper han, men bliver sidende i regionsrådets.

Herdis Hanghøi (V), der har været stedfortræder for Stephanie Lose, udtræder af regionsrådet 1. august. Hun udtræder også af Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, hvor hun har siddet siden marts i år.