DMI varsler vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand

Et meget dybt lavtryk vest for De Britiske Øer er årsdag til, at DMI har udsendt varsler i kategori 1 – voldsomt vejr – om både forhøjet vandstand og vindstød af stormstyrke.

Der er udsendt varsel for stomende kuling og vindstød af stormstyrke langs med Jyllands vestkyst gældende fra natten til mandag og frem til mandag formiddag. Her forventes middelvind på 20-23 m/s fra sydvest med vindstød af stormstyrke mellem 25 og 28 m/s.

Desuden er der udsendt varsel for forhøjet vandstand i Vadehavet, hvor DMI forventer, at vandstanden kan nå 2,3 – 2,6m over normal vandstand (DVR) ved højvandet mandag formiddag og igen ved højvandet natten til tirsdag.

Der er også varslet forhøjet vandstand Blåvands Huk og Thyborøn. Her forventes det, at vandstanden kan nå 1,8 – 2,2m over normal vandstand ved højvandet mandag formiddag og igen ved højvandet natten til tirsdag.