En 21-årig mand tog natten til lørdag en pirattaxa hjem fra det centrale Aarhus til sin bopæl i den vestlige del af byen – og det blev en dyr fornøjelse.
Ved ankomst til endestationen mislykkedes betalingen, hvilket chaufføren åbenbart havde accepteret og efterfølgende givet hånd til sin kunde, inden turen blev afsluttet omkring kl. 06.00.
Den 21-årige opdagede efterfølgende, at han havde fået stjålet sin telefon og sit ID fra jakkelommen og der var blevet lavet en bankoverførsel fra hans konto på flere tusinde kroner.
Episoden blev anmeldt til Østjyllands Politi søndag morgen kl. 08.50 og politiet efterforsker nu sagen nærmere.


