Retten: Trump er skyldig

En jury ved Retten på Manhattan er torsdag eftermiddag lokal kommet frem til en kendelse i sagen om den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps tys-tys pengene til pornoskuespilleren Stormy Daniels.

Trump er anklaget for at falsificere forretningsdokumenter i forbindelse med betaling af Stormy Daniels til gengæld for, at hun forholdt sig tavs om en  affære, hun siger, hun havde med Trump i 2006. Trump har benægtet affæren og anklaget hende for at lyve.

De 12 jurymedlemer har voteret i adskillige timer både onsdag og torsdag, før den kom frem til en kendelse.

Juryen fandt Donald Trump skyldig i alle 34 anklagepunkter. De 34 anklagepunkter stammede fra 11 fakturaer, 12 kvitteringer og 11 checks, der udgør Trumps månedlige tilbagebetalingsbetalinger til Michael Cohen, der stod for at betale $ 130.000 til pornostjernen Stormy Daniels.

Dommeren Juan Merchan har sat datoen for domsafsigelsen til den 11. juli.