Danmark ramt af voldsomt uvejr: Skybrud og tusindvis af lyn

DMI har udsendt et kategori 2 varsel “farligt vejr” om lokale skybrud, hagl og torden for det sydlige og vestlige Jylland – og det har været med god grund, for der er allerede registreret flere skybrud og voldsomt tordenvejr.

Varslet gælder frem til klokken 21.00.

For resten af Jylland har DMI udsendt et kategori 1 varsel “voldsomt vejr” eller et risikovarsel om lokale skybrud og torden. For resten af Danmark er der udsendt et risikovarsel gældende frem til klokken 04.00 fredag morgen.

DMI oplyser, at der er registreret skybrud (mere end 15 mm regn på 30 minutter) i Store Jyndevad, Askov, Borris og Holsted. Men, flere af de kraftige byger har fundet vej udenom DMI´s målestationer, sår der er med garanti kommet skybrud flere steder en de her nævnte.

Ved Borris (Vestjylland) faldet der 26,1 mm regn på 30 minutter, men næste det hele, 17,9 mm, kom på bare 10 minutter, der er virkelig voldsomt.

Fra uvejret startede og frem til kl 19.00 er der registreret omkring 31.000 lyn i Jylland, oplyser DMI.

Årsagen til det voldsomme vejr er en “kamp” mellem  kold og varm luft over Danmark.