Sport 2 år siden

Paralympisk atlet død – nu er forbund og sportschef tiltalt for uagtsomt manddrab

Af: Rolf Larsen

Det britiske atletikforbund, UK Athletics er blevet sigtet i forbindelse med dødsfaldet af Paralympisk atlet Abdullah Hayayei under en træningshændelse i 2017.

Det oplyser Metropolitan Police i en pressemeddelelse.

Abdullah Hayayei blev ramt i hovedet af en metalpæl under træning tilbage i juli 2017. Han blev erklæret død på stedet efter redningsmandskab var kommet frem.

Efterfølgende blev en undersøgelse af ulykken sat i gang, og det er den, som har resulteret i tiltaler mod både atletikforbundet UK Athletics og den daværende sportschef.

Politiet oplyser, at UK Athletics , som er det nationale styrende organ for atletik er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af arbejdsmiljøloven fra 1974.

Den daværende sportschef hos UK Athletics, Keith Davies, er også tiltalt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af Arbejdsmiljøloven

Både UK Athletics og Davies forventes at møde frem i Westminster Magistrates’ Court fredag den 31. januar.

Hayayei deltog ved de Paralympiske Lege i 2016 i Rio de Janeiro, Brasilien, hvor han sluttede som nummer seks i spydkast og nummer syv i kuglestød.

Han døde i en alder af 36 år og efterlod sig fem børn.

Læs også Håndbold: Danmark vinder guld ved OL