Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, hiver den radikale leder Martin Lidegaard i retten efter udtalelser fra Lidegaard ved en partileder-debat mandag.
Det skriver flere medier, her i blandt dr.dk.
Martin Lidegaard udlagde udtagelser fra et interview i Weekendavisen med Messerschmidt på en måde, som Messershcmidt kaldte “løgn” og gav så Lidegaard 24 timer til at dementere udlægningen.
Men det har Martin Lidegaard ikke gjort og Morten Messerschmidt holder torsdag fast i, at han vil lægge sag an mod Martin Lidegaard. I en video på sin Facebook-side siger Morten Messerschmidt blandt andet:
“Det har konsekvenser at lyve om Dansk Folkeparti, som når Martin Lidegaard forleden påstod, at vi vil oprette interneringslejre ud fra Folks hudfarve. Det er løgn og det ved Martin Lidegaard godt.”


