Danmark har genåbnet sin ambassade i Syriens hovedstad Damaskus. Det sker med den første udsendte danske ambassadør til landet siden 2012.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har mandag formelt genåbnet ambassaden, der har været lukket for offentligheden siden 2012.
Ifølge udenrigsministeren skal en dansk diplomatisk tilstedeværelse blandt andet styrke samarbejdet med transitionsregeringen og Danmarks muligheder for at bidrage til genopbygningen af Syrien.
»Vi er blandt de første EU-lande, der genåbner vores ambassade i Syrien efter Assad-regimets fald med en udsendt ambassadør. Det gør vi for bedre at kunne påvirke udviklingen i Syrien i en positiv retning og bidrage til genopbygningen af landet. Genåbningen vil også give bedre forudsætninger for at styrke den diplomatiske relation til transitionsregeringen og samarbejdet om frivillig hjemrejse og tvangsmæssige udsendelser af syrere uden lovligt ophold i Danmark,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Beslutningen om at genåbne ambassaden blev meldt ud den 30. januar 2026 i forbindelse med lanceringen af en udvisningsreform.
Omkring 489 millioner kroner til Syrien
Danmark forventer i løbet af 2026 at indgå tilsagn om støtte til Syrien for omkring 489 millioner kroner. Pengene skal gå til humanitære indsatser samt indsatser inden for nærområder, fred og stabilisering og migration.
Der overvejes desuden et nyt flerårigt dansk udviklingsengagement fra 2027 med fokus på genopbygningen af landet.
»Med yderligere midler planlægger vi at styrke arbejdet med at genopbygge Syrien, så de mange flygtninge og internt fordrevne har noget at vende tilbage til. De danske prioriteter og interesser i Syrien er klare og flugter med mange andre europæiske landes prioriteter. Vi bakker op om en inkluderende politisk transition og genopbygningen af Syrien, og vi etablerer et samarbejde om migration og tvangsmæssig hjemsendelse af syrere, som ikke har ret til ophold i eksempelvis Danmark,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Alene i 2026 bevilliger Udenrigsministeriet blandt andet 101 millioner kroner gennem FN’s humanitære landefond, Den Internationale Røde Kors Komité og FN’s Befolkningsfond. Pengene skal blandt andet bruges på fødevarehjælp, vand og sanitet samt kritiske sundhedsydelser.
