Indland 8 år siden

Greb ind i narkohandel og blev trukket efter bil: Betjent afgav varselsskud

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

En politibejent måtte afgive varselsskud, da en politipatrulje ville gribe ind i en narkohandel.

Episoden fandt sted kl. 23.17 torsdag aften. Her opdagede en patrulje, at to mænd tilsyneladende er igang med en narkohandel fra deres bil i Willemoesgade i Esbjerg. Da betjentene griber ind, tager den ene af gerningsmændene inde i køretøjet fat i armen på den ene betjent, hvorefter bilen sættes i gang og betjenten slæbes efter køretøjet.

Betjenten afgiver to varselsskud, hvorefter han bliver sluppet og falder ned på kørebanen. Han er udelukkende lettere tilskadekommen.

De to gerningsmænd, på henholdsvis 20 og 21 år, bliver eftersat, hvorefter de stiller køretøjet og løber fra stedet, de blev dog indhentet og anholdt og sigtet for narkohandel og vold mod tjenestemand i funktion.

Da der er afgivet skud, har Syd- og Sønderjyllands Politi – efter fast procedure – orienteret Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om hændelsen.

Læs også 29-årig smugler taget med stort parti narko