Indland 6 år siden

Taxakunde kunne ikke betale – så endte turen ved politistationen

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Petar Milošević (CC BY-SA 4.0)

En taxachauffør handlede hurtigt, da en kvindelig kunde ikke kunne betale for sin køretur.

Kunden, en 25-årig kvinde, satte sig klokken 00.40 natten til mandag ind i en taxa i Skejby og bad chaufføren om at køre hende til Brabrand.

Da taxaen var nået frem, meddelte kvinden, at hun ikke kunne betale for de 450 kroner, som turen kostede.

Taxachaufføren valgte derfor at køre hende til politigården i Aarhus, hvor hun blev sigtet for bedrageri.

Læs også To mænd dømt: Transporterede millioner af kroner