112 15 timer siden

Politiaktion i Aarhus: delte klip og bøder ud til mobil-bilister

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: TheDigitalWay / Pixabay

23 bilister blev mandag morgen sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen i det centrale Aarhus.

Østjyllands Politi gennemførte fra klokken 7.15 til 8.45 en færdselsindsats rettet mod bilister, der bruger håndholdt mobil bag rattet.

Indsatsen foregik primært omkring Strandvejen, og på omkring halvanden time blev 23 bilister sigtet.

Ifølge politiet kan bilisterne ud over en bøde se frem til et klip i kørekortet.

Østjyllands Politi benytter samtidig indsatsen til at opfordre bilister til at holde mobilen væk under kørslen.

»Kør bil, mens du kører bil – og læg mobilen!« lyder opfordringen fra politiet.

Politiblink
Læs også 19-årig sigtet for vold efter færdselsuheld