Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, er blevet valgt som ny næstformand i Socialdemokratiet.
Det skete søndag på anden dagen af Socialdemokratiets årsmøde i Aalborg.
Christina Krzyrosiak Hansen har været konstitueret som næstformand siden Marie Stærke trak sig i juni.
Valget kommer ikke overraskende, for Holbæks borgmester var eneste kandidat til posten.
Christina Krzyrosiak Hansen blev valgt til kommunalbestyrelsen i Holbæk kommune ved kommunalvalget i 2013. Efter kommunalvalget i 2017 blev hun borgmester.
:NB:

